Kæmpe togkaos: 43 tog er forsinkede eller aflyste

41 tog er forsinkede og to er aflyst.

Sådan er status på driften lige nu ifølge Banedanmarks hjemmeside.

Især volder strækningen mellem Slagelse og Sorø problemer. Her er der signalfejl, der tvinger togene til at køre langsommere, ligesom der kun er plads til et tog ad gangen, hvor der normalt kan køre to tog ved siden af hinanden.

Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag

Det er dog også flere andre faktorer, der skaber frustration hos de forsinkede passagerer.

Blandt andet nævner Banedanmark på hjemmesiden personale- passager- og materielforhold.

Et tog fra Kastrup Lufthavn mod Frederikshavn og et tog fra Vejle mod Struer er forsinket, da der er blevet tilkaldt ambulancer til togene.

Problemer startede sidst på formiddagen, og Banedanmark forventer at have styr på det sidste kl. 19. Det vil dog stadig tage flere timer, før driften er tilbage til det normale.

Forsinkelser er alt fra 11 minutter til en time og 57 minutter.

Hvis dit tog er mere end en halv time forsinket, kan du få dine penge tilbage.

Dagens Gossip

Dagens TV