Kæmper mod kræften: Nu hjælper Daniel andre syge børn

I første omgang troede lægerne ikke, at der var noget særligt galt med Daniel Kourkis. Han drak unaturligt meget vand, og derfor tog hans mor ham med til lægen. Men efter en røntgenundersøgelse blev det desværre tydeligt, at den var helt galt; Daniel havde en tumor i hypofysen i hjernen.

I dag inspirerer han andre børn og voksne på Facebook med sit livsglade sind. Han lægger ofte små videoklip op af sig selv, hvor han fortæller om sygdomsforløbet og skriver “Tak for din kærlighed, verdens bedste far”på en børnetegning, som Daniel Kourkis selv har lavet.

Fem år, men masser af hår på brystet
Den lille svenske dreng er tapper, på trods af at han har gennemgået en stor operation, der skulle fjerne den farlige angriber. Det er nu seks måneder siden, og i dag gennemgår han et kradsbørstigt forløb med strålebehandling og piller, der forhåbentligt kan gøre ham helt rask.

Behandlingen gør meget ondt i maven, beretter den lille purk til Nyheter24;

- Første gang var jeg meget bange, men dengang var jeg lille. Nu er jeg stor, og mine kusiner opmundrer mig og gør mig glad.

Han har derfor overskud til at inspirere andre, og lader sig bestemt ikke slå ud, trods smerter og træthed:

- Jeg er færdig til jul og i sensommeren skal vi rejse og slappe af, for lige nu har jeg en slange på mig, som gør, at jeg ikke kan springe og bade, siger Daniel.

Hvis du vil følge Daniel, kan du like hans Facebookside, som hedder "Kungen Daniel".

Dagens Gossip