“Kære hudflap”: Kvindes brev til graviditetens efterladenskab på sin krop går viralt

Skrevet af Ninna Andreasen

22/08/2015

Dagens topnyheder

- Kære flap af mærkelig mavehud, der dukkede op, efter jeg fødte… Jeg hader dig.

Sådan lægger bloggeren Rita Templeton ud i et åbent brev på Scary Mommy, som er retten mod den gevækst, der dukkede op på det nederste maveskind efter hendes fødsel.

Brevet er gået viralt og høster stor latter på nettet.

- Jeg husker vores første møde. Mine fingre, der forsigtigt følte sig frem på det nypløjede terræn på det nederste af mit maveskind. “Wow, det snit er virkelig hævet,” tænkte jeg. Jeg trøstede naivt mig selv med, at det ville være mindre hævet, når det var helet. Ha. Hahahahahaha., skriver hun videre.

Det er ligegyldigt for Rita Templeton, hvor mange artikler, hun læser, om positive kropsbilleder. Det eneste opløftende, hun har brug for, er plastikkirurgi, mener hun.

Læs også: Blogger gør op med forestillingen om den perfekte krop efter en graviditet

- I det mindste kan strækmærkerne effektivt skjules under tøj. Men ikke nej - næææh, nej. Det er åbenbart din eneste mission at få alle til at lægge mærke til dig. Når jeg bærer mine yndlings yoga-bukser for eksempel, kunne jeg ligeså godt hænge et stort, glitrende neoskilt med en pil på, der peger lige mod den mærkelige lycra-klumpede bule foran, skriver Rita Templeton.

Værst er det at skulle løfte bulen, når hun barbere sig på sit allerfarligste sted. Så virker det “ligeså meningsløst som at pudse en tudse”.

- Ingen advarede mig om, at du ville møde op, og du var fandme ikke inviteret. Men her er du og hænger som et nassende kældermenneske på sin mors sofa, raser hun mod flappen.

Står det til hende, kommer den til at leve et kort liv.

Læs også: Ingen photoshop: Sådan her ser kvinder ud i virkeligheden

- Du kan tro, at hvis jeg nogensinde falder over en stor bunke penge, går jeg lige fra banken til den nærmeste plastikkirurgiske klinik, og så bliver du hurtigt og nådesløst smidt ud. Vær bange, for jeg er på vej ud at købe en lottokupon. Eller 10. Ukærligst, mig.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: