Kære mænd: Derfor er det vigtigt at se porno og onanere før ægteskabet

Jo, der findes stadig mænd, der ønsker at være jomfruer indtil deres bryllupsnat. Men skiftet fra intet sexliv den ene dag til pludselig at kunne knalde løs den næste, er svær. Det skriver livescience.com.

Det viser en undersøgelse lavet af den amerikanske sociolog Sarah Diefendorf.

Læs også: Far fører 11-årig datter op ad kirkegulvet - Forklaringen er utrolig

I 2008 besøgte hun en kirkelig støttegruppe for 15 kristne, unge mænd, der havde svoret at holde sig fra sex, porno og onani indtil den store dag. Her fandt hun, at mændene blev opfordret af kirken til at tale åbent om deres lyster og frustrationer, så de i fællesskab kunne hjælpe hinanden til at overholde deres løfte.

I 2011 besøgte hun mændene igen. Nu var 14 ud af de 15 mænd gift. Men efter årevis med seksuel afholdenhed var deres pludseligt aktive sexliv en kilde til frustration, end det er for mænd, der ikke havde afgivet kyskhedsløfter.

Ifølge Sarah Diefendorf er mændene vokset op med troen på, at sex før ægteskabet er beskidt og dyrisk, men at det bliver helligt, så snart de er blevet gift.

- Det forventes af dem, at de laver dette skift fra det dyriske til det hellige, men de har ikke rigtigt værktøjer til at gøre dette effektivt, siger hun til livescience.com.

Læs også: 200 kilo tung jomfru kaster kæreste gennem væg ved første knald

Mændene fortalte hende, at de efter ægteskabet ikke længere kunne tale åbent med vennerne om sex, fordi de mente, at det var respektløst overfor deres hustru. Men de havde også svært ved at tale med hende om seksualiteten.

I mange kristne kredse i USA dyrkes kyskhedsløfter. Det er dog oftest piger, nogle gange helt ned til tre-års-alderen, der lover deres fædre at bevare mødommen, til de bliver gift.

Dagens Gossip