Kære storbørnsforældre

Det kan være en kæmpe udfordring at være mor eller far til ældre børn. Småbørnsforældre har mulighed for at søge hjælp til deres frustrationer på nettet, hvor andre mødre deler ud af deres viden og erfaringer. Men hvad skal storbørnsforældre gøre?

Den norske journalist Guro Hoftun Gjestad fra den norske avis VG har skrevet et blogindlag, hvor hun fortæller som sine dybeste bekymringer omkring det at være mor for en ung teenager.

I bolgindlægget starter Gjestad med at beskrive den den sindstilstand, der rammer hende, når hendes teenager har været i byen. Selvom barnet sover trygt, så er hun lysvågen, og det har hun været i 18 år.

Hun ærger sig over, at der er nogle blogindlæg, der aldrig bliver skrevet. Alle børneblogs henvender sig til forældre med meget små børn. Men der er ingen, der skriver om, hvordan det er at have unge børn og alle de problemer, der melder sig på banen, når navlestrengen skal klippes over.

"Rollen som småbørnsforældre fortælles i detaljer. De filosofiske samtaler med fem-årige delt på Facebook, billeder fra den første skoledag instagrammes, og der fortæller om bleer og barnenumser og om den angst, der strømmer rundt i en nybagt mor. Mødre indrømmer, at det er kedeligt at lege med barnet. Fædre drømmer om at tage alene ud på fisketur," skriver hun og fortsætter:

Læs også: Stolt mor tager utrolige billeder af enhåndet datter

"Der er ingen lyserøde blogs, som viser, hvordan livet med din teenager fungerer i den perfekte verden. Ingen kendte kvinder deler den rå, ærlige, usminkede og #uperfekte om sit liv som mor til et stort barn.

Det er en umulig samtale. De unge vil ikke udleveres. Barnet beder dig om at holde kæft."

Gjestad henviser til forskning fra Norsk Institut for forskning om opvækst, velfærd og aldring (NOVA), der med rapporten 'Ungdata' viser, at nutidens unge helst vil være hjemme, at de drikker mindre, men også at de kæmper mere. Dertil kommer det skræmmende faktum, at 24 procent af pigerne i 16-årsalderen depressive symptomer.

Læs også: Mor og far undrede sig over 13-årig datter fik utallige nye "venner": Årsagen fik dem til at ringe til politiet

Gjestad mener, at man med ældre børn har større problemer, end om barnet bør spise økologisk havregryn eller hirsegrød.

"Der er større og mere alvorlige bekymringer, end om du er i stand til at amme, selvom du kan huske, hvor smertefuldt det var. Du har fantomsmerter efter navlestrengen, når du ser din unge dreng på 190 centimeter vokse ud af sengen. Han gider ikke stå op om morgenen. I går han råbte "fucking luder" til dig. Han dropper snart ud af sin ungdomsuddannelse. Hvad gør du?" spørger Gjestad og fortsætter:

"Nætterne for en mor til et stort barn er lange og så fyldte med frygt, at den sidste ting, du selv bekymrer dig for, er, om du får for lidt søvn. Kommer dit barn sikkert hjem fra festen på gymnasiet, i byen eller hos sine venner i forstaden?"

Læs også: Forældre sender syge børn i skole

Gjestad ønsker at sætte mere fokus på, hvordan man som forældre til teenagere kan sætte mere fokus på de svære emner.

"Hvad med at tage et billede af den store fyr, når han sover rusen ud i entreen og spørge Facebook: "Hvad skal jeg gøre nu?”. For hvor meget skal vi acceptere, at en 17-årig drikker? Er nultolerance klogt? Bør en 17-årig ikke have smagt lidt alkohol? Og hvad er lidt alkohol?" spørger hun retorisk.

Gjestad slutter sit blogindlæg af med at fortælle om, hvordan datteren distancerer sig fra familien, og hvordan hun ikke svarer på hendes sms'er, selvom Gjestad flere spørger, hvor datteren er henne.

"Du har lovet at hente hende, men klokken er tre, og du vil gerne sove, men mest af alt vil du have dit barn sikkert hjem. Og mens du halvsover på sofaen, tænker du på dengang, hvor du var bekymret for bleudslæt, ømme brystvorter og følelsen af ​​ikke at være tilstrækkelig, fordi du altid glemte regntøjet på regnfulde dage. [...] Så ringer telefonen. Hendes stemme er træt og søvnig i røret, "Kan du hente mig?" Og selvfølgelig kan du hente hende. […] Og du gør det med glæde, for tiden i bilen er ofte den bedste."

Læs hele blogindlægget på VG.no's hjemmeside.

Dagens Gossip