Kæresten slog hende - så hun lagde denne video på nettet

Skrevet af Morten Larsen

07/07/2015

Mest læste i dag

Normalt blogger den irske kvinde Emma Murphy om stramt maveskind og stærke lår, men i går aftes lagde hun en video op af sig selv med et kæmpe blåt øje.

I en hudløs ærlig og rørende video forklarer fitness-bloggeren med gråd i stemmen, at hun har fået tæsk af hendes utro kæreste.

- Han var mit livs kærlighed, siger 26-årige Emma Murphy, mens hun filmer sig selv siddende på en trappe i hjemmet i Dublin.

Med gråd i stemmen forklarer hun, at hun nu vil gøre en ende på det tre år lange parforhold, der har været præget af vold og psykisk terror.

- Jeg er nødt til at gøre det her for mig selv og mine børn, siger Emma Murphy.

Læs også: Skuespiller går amok på sin ekskone: Du er en forræderisk opskyllet pattegris

I videoen, der har fået over 120.000 'likes' på Facebook, forklarer den irske kvinde, hvordan hun opdagede sin kærestes utroskab.

De havde været sammen i over tre år, men for nogle måneder siden fandt Emma Murphy ud af, at han havde gjort en anden kvinde gravid.

Alligevel han hun givet forholdet en ekstra chance, men i fredags gik det op for hende, at kæresten atter havde set en anden kvinde.
Men da hun konfronterede kæresten med sidespringet lod han næverne tale – han slog hende i ansigtet.

Den voldelige episode fik Emma Murphy til at forlade den mand, der ifølge fitness-bloggen har kørt en psykisk hetz mod hende.

- Jeg har fået at vide, at jeg er paranoid. At jeg er en psykopat, at jeg er gak i låget, og at min usikkerhed vil koste mig livet en dag, siger Emma Murphy, der er mor til to børn.

I videoen, der kan ses under artiklen, forklarer hun, at formålet med den hudløst ærlige video er at skabe opmærksomhed omkring vold i parforhold. 

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

I thought long and hard before posting this video, this is very difficult for me but I have to do what is RIGHT, if you or anyone you know has it is in a similar situation please share this video to inspire other women around the world, violence is NOT the answer!!!!

Posted by Emma Murphy on 6. juli 2015

 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: