Kærlighedsgudinden kan redde Cypern

Skrevet af admin

21/03/2013
Nu spås Afrodite til at indeholde omkring 1,8 billioner kubikmeter naturgas, skriver det tyske Handelsblatt.com.Men da der indtil nu kun er boret et hul i naturgasfeltet, kan Cypern ikke fremlægge tilstrækkeligt med beviser til bankerne. Derfor er det endnu heller ikke en mulighed at låne penge med naturgasfeltet som sikkerhed.Hullet amerikanerne borede, blev lavet i det, der kaldes blok 12, ud af de 13 offshore-sektioner der blev oprettet syd for øen. Her vurderer amerikanerne, at der er omkring 200 milliarder kubikmeter naturgas svarende til 40 procent af, hvad Europa bruger på et år, skriver svd.se.Viser det sig derfor, at første kig ind i Afrodite talte sandt, og hele gasfeltet indeholder en gigantisk guldgrube af tyktflydende luftarter, så kan de naturgasreserver der befinder sig i Cyperns økonomiske zone blive 600 milliarder euro værd, siger Charalambos Ellinas, chef for det cypriotiske olie- og gasselskab til Handelsblatt.com.Gasfeltet ligger aller sydligst i den cypriotiske økonomiske zone, i nærheden af Leviatan-feltet, som er det største gasfelt fundet på dybt vand de sidste ti år. Men produktionen kan først startes i 2018, og det er ikke sikkert Cypern får Afrodites kærlighed for sig selv.Tyrkiet besatte den nordlige del af øen i 1974 og oprettede en stat der. Derfor mener landet nu, at Tyrkiet også har krav på en del af den værdi gasgudinden vil kaste af sig, skriver svd.se.Cypern håber på, at naturgasreserverne også kan frigøre øen fra afhængigheden af russisk olie og gas. Under de stor gasreserver forventer flere eksperter nemlig ifølge Handelblatt.com, at der gemmer sig ligeså store oliereserver.Amerikanerne fortsætter med at udforske blok 12 og i slutningen af januar tildelte regeringen et konsortium af det italienske selskab Eni og det sydkoreanske Kogas rettighederne til at bore i blok to, tre og ni. Rettighederne til blok ti og 11 er blevet givet til den franske koncern Total i februar, som ventes at indeholde mellem 150 og 240 milliarder kubikmeter naturgas, skriver Handelsblatt.com.I alt skal der bores ti huller i Afrodite inden for de næste tre år skriver svd.se

Dagens topnyheder

Nu spås Afrodite til at indeholde omkring 1,8 billioner kubikmeter naturgas, skriver det tyske Handelsblatt.com.

Men da der indtil nu kun er boret et hul i naturgasfeltet, kan Cypern ikke fremlægge tilstrækkeligt med beviser til bankerne. Derfor er det endnu heller ikke en mulighed at låne penge med naturgasfeltet som sikkerhed.

Hullet amerikanerne borede, blev lavet i det, der kaldes blok 12, ud af de 13 offshore-sektioner der blev oprettet syd for øen. Her vurderer amerikanerne, at der er omkring 200 milliarder kubikmeter naturgas svarende til 40 procent af, hvad Europa bruger på et år, skriver svd.se.

Viser det sig derfor, at første kig ind i Afrodite talte sandt, og hele gasfeltet indeholder en gigantisk guldgrube af tyktflydende luftarter, så kan de naturgasreserver der befinder sig i Cyperns økonomiske zone blive 600 milliarder euro værd, siger Charalambos Ellinas, chef for det cypriotiske olie- og gasselskab til Handelsblatt.com.

Gasfeltet ligger aller sydligst i den cypriotiske økonomiske zone, i nærheden af Leviatan-feltet, som er det største gasfelt fundet på dybt vand de sidste ti år. Men produktionen kan først startes i 2018, og det er ikke sikkert Cypern får Afrodites kærlighed for sig selv.

Tyrkiet besatte den nordlige del af øen i 1974 og oprettede en stat der. Derfor mener landet nu, at Tyrkiet også har krav på en del af den værdi gasgudinden vil kaste af sig, skriver svd.se.

Cypern håber på, at naturgasreserverne også kan frigøre øen fra afhængigheden af russisk olie og gas. Under de stor gasreserver forventer flere eksperter nemlig ifølge Handelblatt.com, at der gemmer sig ligeså store oliereserver.

Amerikanerne fortsætter med at udforske blok 12 og i slutningen af januar tildelte regeringen et konsortium af det italienske selskab Eni og det sydkoreanske Kogas rettighederne til at bore i blok to, tre og ni. Rettighederne til blok ti og 11 er blevet givet til den franske koncern Total i februar, som ventes at indeholde mellem 150 og 240 milliarder kubikmeter naturgas, skriver Handelsblatt.com.

I alt skal der bores ti huller i Afrodite inden for de næste tre år skriver svd.se