Kaffe-junkie: Derfor får du ondt i hovedet, når du ikke drikker kaffe

Kaffe er Gud for B-mennesker, for hygge- og cafe-mennesker og for vanemennesker.

Men der er en bagside af medaljen, når du gang på gang gør det til en vane at drikke det sorte guld, fordi klokken er kvart i kvalme om morgenen, og du lige skal vågne eller vende dig til at være på job: Hovedpine.

Flere habile kaffedrikkere har oplevet, at de får ondt i knolden, når de ikke få deres vanlige X antal kopper kaffe – fx, fordi de går på weekend, og ikke har samme behov for pauser, som når de arbejder dagen lang.

Læs også: Pas på: De her 5 mad- og drikkevarer gør dig mere sulten

Er du hverdagsafhængig, topper dine symptomer i weekenden
Overlæge og kaffeforsker Kjeld Hermansen siger til videnskab.dk, at kaffe-hovedpinen er et velkendt fænomen.

- Det er noget, der optræder hos folk, som er vant til at få kaffe, og som pludselig ikke får det længere. Som regel begynder symptomerne et halvt til et helt døgn efter, at de er holdt op med at drikke kaffe, og symptomerne topper efter 20-48 timer, siger Kjeld Hermansen, som er professor ved Institut for klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Forklaringen er simpel, men nedslående for kaffeelskere, der nu også kan betegne sig selv som kaffe-junkier:

- Man kalder det koffeinabstinenser. Det er symptomer på koffeinmangel. Symptomerne på koffeinabstinenser er typisk hovedpine, nedsat årvågenhed, og at man måske bliver lidt døsig, siger lægen.

Ikke alle oplever symptomerne, men de, der gør, kan med fordel begynde et nedtrapningsprogram, hvor de drikker færre og færre kopper kaffe og erstatter dem med en anden, ikke-koffein-rig drik.

Læs også: Sodavand påvirker unge pigers underliv

Dine blodkar i hjernen forsnævres
Den amerikanske lektor, Laura M. Juliano fra American University i Washington, forklarer til videnskab.dk, at koffein forsnævrer blodkarrene i hjernen.

- Når nogen jævnligt drikker koffein, vænner kroppen sig til at bekæmpe denne effekt (indsnævringen af blodkarrene, red.). Og når man så derefter ikke indtager koffein, resulterer det i, at blodkarrene udspiler sig for meget, hvilket giver hovedpine.
Processen kan endda ses, når man scanner en kaffe-junkies i en MR-skanner. Her kan man ifølge Kjeld Hermansen se, at der strømmer mere blod igennem karrene i hjernen, når man pludselig stopper med at drikke kaffe.

- Det kan være denne udspiling af blodkarrene, som gør, at man får ondt i hovedet, når man ikke får sin kaffe, siger Kjeld Hermansen.

Måske nogle af os skulle trappe lidt ned...

Dagens Gossip