Kaffeflødeskandale: I Schweiz hælder man Hitler i kaffen

Firmaet Elsa Mifroma, der er et datterselskab til den større koncern, Migros, har i Scheiz i alt leveret 1.200 kaffeflødekapsler med de nazistiske diktatorer fra anden verdenskrig til forretninger og cafeer. Nu er Schweiz i oprør, skriver den tyske avis, Bild.

Det er firmaet Karo Shipping, der har udtænkt og produceret skandalekapslerne, og nu vil Migros, der leverer varer til både supermarkeder, cafeer og cateringvirksomheder ikke længere samarbejde med dem.

- Vi tager stor afstand fra Karo Shipping, og vi afbryder fra i dag alt samarbejde med dem, skrev Migros i går på Twitter.

Kaffeflødekapslerne er endnu ikke trukket tilbage, men Migros oplyser, at de nægter at levere dem til supermarkeder, så Hitler-kapslerne forbliver i denne omgang ved de 1.200, der allerede er kommet ud.

Dagens Gossip