Kaffespecialisten Starbucks åbner i Salling i Aarhus og Aalborg

”The Starbucks Experience” kommer til sommer til Jylland, efter Dansk Supermarked og Starbucks har besluttet at udvide samarbejdet med to åbninger i Salling Stormagasiner i Aalborg og Aarhus.

Efter den succesfulde åbning af Starbucks uden for Københavns Lufthavn i Bilka One Stop i Field’s i november 2012, udvider Dansk Supermarked og Starbucks nu forretningssamarbejdet til også at omfatte Salling.

Starbucks i Bilka Fields har fået opbygget en stor og loyal kundekreds, hvilket har givet anledning til også at åbne i de to stormagasiner i Aalborg og Aarhus.

Sallings direktør, Henrik Libak er begejstret over, at Salling vil være i stand til at tilbyde kunderne den bedste kaffeoplevelse, når de handler i stormagasinet denne sommer:

- Ved at åbne Starbucks i Salling skaber vi en unik oplevelse i vores butikker. Jeg er overbevist om, at det også vil trække nye kunder til Salling, siger han.

Dagens Gossip