Kagekongen er kronet: Tillykke til årets vinder

Skrevet af Marie Milling

28/10/2015

Dagens topnyheder

I år har feltet været stærkt, og fra afsnit til afsnit har det skiftet, hvem der har ligget i spidsen.

I sidste afsnit røg Ditte Julie Jensen, som ellers var en meget stærk konkurrent igennem alle afsnit.

Læs også: De tre finalister er fundet - er det de rette deltagere, der er gået videre?

Men det var altså Liv Martine Hansen, Micki Cheng og Pernille Morthensen, som endte med at gå videre til finalen.

Onsdag 28. oktober var dagen, hvor man skulle afgøre, hvem der skulle løbe med titlen som vinderen af Den Store Bagedyst 2015.

I programmet var der mange svære discipliner.

I favoritdysten skulle de lave wienerbrød, som kunne sparke benene væk under de garvede dommere Mette Blomsterberg og Jan Friis Mikkelsen.

Vinderen er...
Derefter fik deltagerne noget at se til, da de skulle bage tre mørdejskager i den hemmelige udfordring.

Liv Martine Hansen brændte sine medaljoner på to gange, og det opdagede dommerne desværre også i blindtesten, så i denne udfordring fik hun en sidsteplads.

I mesterværks-dysten blev det endnu sværere, og her var det Pernille Morthensen, som fik ekstra sved på panden.

Læs også: Ny slankekur tillader dig at spise kage hele dagen - og stadig gå ned i vægt

Hun nåede nemlig ikke at sætte sidste hånd på sin kage, som hun havde dedikeret til sin mand Anders.

Så selvom det var Liv, som haltede bagud, så var det hende, der vandt årets titel.

Dommerne var meget imponerede over hendes sidste kage, hvor det både lykkedes at være ambitiøs og levere en flot og lækker kage, som var inspireret af ture på islandsk hesteryg sammen med hendes mor.

Tillykke til Liv Martine Hansen - årets vinder af den Store Bagedyst.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: