Kagekrymmel kaldes tilbage: Kan forårsage allergi

Kagekrymmel fra virksomheden Normal ApS i Skanderborg bliver trukket tilbage, efter der er fundet allergener i varen. Allergenerne i form af soya og gluten kan fremkalde allergi.

Derudover mangler dele af partiet advarselsmærkning for azofarvestoffer, som kan have en negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne.

Mere præcist drejer det sig om kagekrymmel mixpakke 4 i 1 Handy Pot Dessert Delights.

Varen er solgt i Normal ApS-butikker i Silkeborg, Aalborg, Vejle, Randers, Århus og Odense.

Rådet til forbrugerne er at levere varen tilbage, hvor den er købt, eller kassere den.

Dagens Gossip

Dagens TV