70.000 kurdiske flygtninge fra det nordlige Syrien er kommet til Tyrkiet i løbet af de seneste dage, og der ventes yderligere 30.000. Det giver de tyrkiske myndigheder og FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) store udfordringer.
Det siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, der netop er vendt hjem fra en rejse til Tyrkiet.
- De seneste par dage er der kommet 70.000 flygtninge over grænsen, og der vil komme flere endnu. Der er en art kaos i grænseområdet lige nu i forhold til at få mobiliseret den hjælp, der skal til.
- UNHCR og de tyrkiske myndigheder arbejder på at få kapaciteten op, så der kan skaffes tag over hovedet til flygtningene, siger Andreas Kamm til Ritzau.
Ifølge UNHCR huser Tyrkiet i forvejen 1,3 millioner syriske flygtninge.
- Den tyrkiske regering har fra første færd gjort en meget betydelig indsats for at huse flygtningene. De har 22 flygtningelejre langs grænsen ind til Syrien og et betydeligt antal flygtninge bor også udenfor lejren i alt, hvad der er af ledige lokaler, skure og bygninger, siger Andres Kamm.
Kamm har besøgt en tyrkisk by med 3000 indbyggere, men som oveni husede 2000 syriske flygtninge. Uanset om flygtningene næsten ingen penge har at købe for, er de så mange, at den samlede købekraft stiger. Derfor har priserne en tendens til at stige for almindelige mennesker i butikkerne.
- Flygtningene tilbyder også legalt og illegalt deres arbejdskraft på daglejerbasis for en billig penge, for de har jo ingen. Priserne stiger, og lønningerne er under pres. Det giver en tredje udfordring for os at bevare den gode stemning, selv om folk mærker presset fra flygtningene i hverdagen.
- Jeg er imponeret over, at folk er meget gæstfrie. Mange værtsfamilier taler om, at det er deres naboer på den anden side af grænsen i Syren, og derfor må de hjælpe, siger Andreas Kamm.
De massive flygtningestrømme fra Syrien og ind i nabolandene og den langvarige krise giver andre udfordringer end at skaffe de mest basale fornødenheder som mad og rent vand. I længden er det ikke nok.
- Skal de holde håbet oppe, er det nødvendigt, at de får så normal en tilværelse som muligt. Det vil sige adgang til blandt andet skole, læge og hospitalshjælp, siger Andres Kamm.
/ritzau/
