Kammeradvokat: Lægerne har kurs mod lovbrud

Kammeradvokaten slår i redegørelsen fast, at »det er i strid med overenskomsten og dermed den lovbestemte ordning«, hvis en læge ophører med at drive praksis uden et varsel på seks måneder. En overtrædelse vil ifølge Kammeradvokaten straffes med bod og udelukkelse.

Henrik Dibbern, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), tager redegørelsen med ophøjet ro. PLO har nemlig indhentet ekstern advokatbistand, og her var konklusionen lige så klar som modpartens:

»Når regionerne har opsagt aftalen med os, så den udløber 1. september i år, så er alle de regler, der ligger inden for aftalen, selvfølgelig dermed også udløbet,« siger Henrik Dibbern til dr.dk.

Kammeradvokaten konkluderer, at regeringens lovforslag viderefører overenskomsten i det øjeblik, det er vedtaget. Den udlægning er Henrik Dibbern uenig i:

»Med en opsigelse, som vi har fået i maj måned, er der ikke nogen tvivl for os om, at så kan vi træde ud af samarbejdet per 1. september i år,« siger han til dr.dk.

Dagens Gossip