Kampagner skal gøre skolevejen sikker

Onsdag tog Rådet for Sikker Trafik fat på deres skolestartskampagne »Pas på de små i trafikken«, der fokuserer på at få bilisterne til at tage hensyn til de nye, små trafikanter og få forældrene til at træne skolevejen til fods/på cykel med deres barn. Bag kampagnen står Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og Kommunerne i Danmark.

Pædagogisk konsulent for Rådet for Sikker Trafik, Gitte Aagaard, understreger vigtigheden af til den tilbagevende skolestartskampagne.

»Grunden til, at kampagnen bliver gentaget år efter år, er, at der jo hvert år starter en masse nye børn i skole. Ligeledes kommer der en masse nye forældre til hvert år. De er måske ikke klar over, hvilken rolle de spiller i forhold til deres børns trafikopdragelse, og det prøver vi at minde dem om,« siger konsulenten og uddyber:

»Det er vigtigt at få etableret nogle gode trafikvaner, så de på sigt kan begynde at gå/cykle i trafikken selv.«

Dagens Gossip

Dagens TV