Kampkældte betjente jagter unge på Amager: Én er anholdt

Københavns Politi har onsdag i en politiaktion anholdt to personer under 18 på Hørhusvej på Amager.

Anholdelserne har ifølge politiet intet med weekendens terrorangreb i København at gøre. Det kan politiet onsdag eftermiddag forsikre om.

Sagen drejer sig om, at de to personer har fremsat trusler via e-mail.

De to unge anholdte er ved at blive afhørt. Af hensyn til efterforskningen, kan politiet ikke oplyse noget nærmere om sagen.

Ind til videre har afhøringen ikke givet anledning til yderligere tiltag, lyder det fra Københavns Politis kommunikationsafdeling.

Efter de to angreb mod Krudttønden på Østerbro og synagogen på Krystalgade i det indre København lørdag og natten til søndag er der ekstra opmærksomhed på politiet og dets tilstedeværelse i bybilledet.

Men ifølge Københavns Politi var anholdelsen på Amager onsdag fredelig og udramatisk og altså uden relation til weekendens begivenheder.

/ritzau/

Dagens Gossip