Kampvogn med ni soldater væltet i Oksbøl

»Der sidder ni soldater inde i køretøjet - et pansret infanterikampkøretøj - en såkaldt IKK - da den pludselig vælter, men heldigvis er ingen kommet alvorligt til skade. Soldaterne fik mindre knubs, buler og skrammer,« siger presseofficer ved Hærens Operative Kommando, Erik Bøttger, til bt.dk.

De ni blev bragt til Esbjerg Sygehus til behandling, og et par stykker af dem tilbragte natten på infanteriet til observation.

Militærpolitiet er nu i gang med at undersøge, hvordan ulykken kunne finde sted.

»Den slags skal ikke kunne finde sted, så det er noget, vi tager meget alvorligt. Derfor kommer militærpolitiet også straks på sagen for at finde ud af, om det er en menneskelig fejl eller en teknisk fejl,« siger presseofficeren.

Kampvognen væltede, da den kørte i en grøft på det kuperede øvelsesterræn ved Oksbøl.

Soldaterne deltager i denne uge i en øvelse i Oksbøl, og de kommer fra gardehusarregimentet i Slagelse. Deres pårørende er underrettede.

Dagens Gossip