Kan du finde katten mellem uglerne? Her er opfølgeren til tegningen med de mange snemænd

Skrevet af Morten Larsen

25/12/2015

Mest læste i dag

De fleste brugere af de sociale medier har i løbet af december måned stødt på en tegning af en masse snemænd.

I bedste 'find Holger-stil' lød opgaven på at finde den ene pandabjørn, der gemte sig blandt tegningens utallige snemænd.

Karikaturtegneren Gergely Dudás lagde den lille detektivgåde op på sin Facebook-side, og på få dage spredte billedet sig som en steppebrand, fordi det ikke sådan var lige til at få øje på pandabamsen.

Læs også: Tegningen får 100.000 Facebook-brugere til at klø sig i håret

Den ungarske tegner er nu klar med en opfølger – nu gælder det om at finde en kat mellem en masse små ugler.

En vanskelig opgave, da katten ligner sine fjerklædte venner – den eneste betydelige forskel er en næse i stedet for et næb.

Det hævdes, at den nye tegning er sværere end den gamle.

- Jesus, det var hårdt, var ved at smide med min telefon, skriver en bruger i kommentarfeltet til Gergely Dudás' nyeste udfordring.

Der findes dog pralhalse, der påstår, at de så katten på få øjeblikke. 

- Det var let. Katten er lige ved siden af uglen, skriver en humoristisk person.

Kan du finde katten i selskab med de mange ugler?

Prøv selv her:

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

A cat is hiding amongst these owls!Can you spot it?

Opslået af Dudolf på 20. december 2015

 

 

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler: