Kan du huske din drøm? Så har du en aktiv hjerne

Først købte du smør i en butik og på vej ud mødte du din døde bedstemor, som gav dig en hund, der senere tissede på dit smør, da du luftede den i parken. Det kunne være en af de genfortællinger, du laver om morgenen efter en nats søvn. Du genfortæller din drøm og husker ret mange detaljer fra den. Gør du det, så tyder ny forskning på, at du har en særlig aktiv hjerne i visse områder, skriver Health.com



Sover du for meget, så risikerer du at blive deprimeret, skriver familiejournal.dk



Forskningen er foretaget i Frankrig og bag det står blandt andet Perrine Ruby fra Lyon Neuroscience Research. Hun kan fortælle, at undersøgelserne viser at de folk, som udviser stor evne til at huske drømme, også udviser særlig stor aktivitet i visse områder af hjernen, både når de er vågne og sover.



Du vågner oftere

Der er tidligere lavet undersøgelser på området fra det samme forskerteam, og de slår fast, at drømme-huskere har en mere aktiv hjerne, skriver Health.com. De undersøgelser viser også, at de, der husker drømme, også vågner mange gange om natten og er mere følsomme over for lyde end dem, der ikke husker så meget. 



Går du i panik, hvis ikke du når dine otte timers søvn? Familiejournal.dk skriver, at du ikke skal have tids-panik



Forskerne mener, at den forhøjet aktivitet i hjernen får drømme-huskere til at vågne oftere og dermed også gør, at drømmene lagres og huskes. For som Perrine Ruby fra Lyon Neuroscience Research slår fast, så må man være vågen for at huske:



-Sovende hjerner er ikke i stand til at huske nye informationer, det er den nødt til at være vågen for at registrere.

Og så forklarer hun, at dem der husker mange drømme nok også drømmer mere – det er med andre ord et forhøjet drømmeniveau og en høj hjerneaktivitet, der tilsammen får folk til at vågne og dermed bedre huske deres drømme.



Af Mette Skøtt, familiejournal.dk/NewsDesk Aller Media



Dagens Gossip