Kan ikke klare sig selv: Politiet efterlyser plejehjemsbeboer

Politiet efterlyser en mand på omkring de 80 år. Manden er gået fra plejehjemmet Fjordhuset i Hundested.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Manden er ude af stand til at klare sig selv.

Han beskrives om cirka 173 centimeter høj, almindelig af bygning og med kort gråt hår.

Manden bærer blå/lilla skjorte, grå uldvest, blå cowboybukser og sorte sandaler.

Henvendelser til politiet kan ske på telefon 114.

Dagens Gossip