Kanal 5 søger bonderøve til single bypiger

Kanal 5 sender snart ”Bypiger søger bonderøve”-bussen på farten igen.

I sidste sæson valgte hele fem piger at stå af bussen for at give kærligheden en chance.

Og for alle deltagere – kvinder som mænd – blev det en uforglemmelig oplevelse, hvor kærligheden, forelskelsen og ikke mindst den frydefulde forventning var i højsædet.

Kanal 5 gentager succesen

I maj og juni kan 10 udvalgte singlemænd fra Danmarks landlige områder få besøg af en hel bus propfyldt med de skønneste, sjoveste, sødeste, smukkeste sweethearts fra landets storbyer.

Pigerne er vidt forskellige, men har tre ting til fælles: de ønsker at komme væk fra storbyens stress og jag, de ønsker at finde en kæreste - og de vil rigtig gerne møde de mænd, som Kanal 5 har udvalgt som repræsentanter for det idylliske, landlige og naturskønne Danmark.

Castingen er i gang

Er du en vaskeægte ’bonderøv’, der elsker naturen, landet, vandet og dit lokalområde?

Vil du gerne være en af de heldige mænd, der får lov til at vælge mellem 14 skønne kvinder?

Vil du gerne forkæles, overraskes og flirtes med i fire dage?

Vil du gerne have muligheden for at finde den eneste ene – kvinden du har ventet på?

Eller kender du en sød bonderøv, som fortjener at møde kærligheden?

Så skal du gå ind på kanal5.dk og finde ud af, hvordan du tilmelder dig.

Dagens Gossip

Dagens TV