Kannibaler har muligvis afsløret kuren mod en række demenssygdomme – og det er ikke en joke

Skrevet af Kirstine Petersen

12/06/2015

Dagens topnyheder

Et menneskeædende folk i Papua New Guinea er immune over for visse typer af demens og hjernesygdomme. Grunden?: De spiser hjerner. Menneskehjerner.

Eller de plejede i hvert fald at gøre det indtil 1959, hvor det blev forbudt i landet.

Kannibal-stammen, der bliver kaldt Fore, spiste menneskehjerner fra deres afdøde pårørende som en form for respekt over for vedkommende. Det skriver Washington Post blandt andre. 

Nu har forskerne fundet frem til, at den bizarre gestus har gjort stammen immune over for den dræbende hjernesygdom Kuru samt over for kogalskab og visse typer af demens.

Læs også: Forskere: Forkert kost øger dødeligheden af prostatakræft

Konklusionerne på det opsigtsvækkende studie er publiceret i det videnskablige magasin Nature.

Immuniteten skyldes, at folk i stammen har udviklet et resistent gen, der beskytter folkene mod såkaldte prioner, der er proteiner, der angriber hjernecellerne og vævet i hjernen. 

Det har de blandt andet ved at spise hjernemasse, som i visse tilfælde kan være selve smittekilden til sygdomme som fx hjernesygdommen Kuru.

Kuru er en sjældent set sygdom i mere udviklede lande, men det interessante ved fundet er, at Kuru er beslægtet med andre mere udbredte hjerne- og nervesygdomme så som Creutzfeldt-Jakobs sygdom eller kogalskab.

Derudover virker Parkinson’s og Alzheimers syge på lignende skadende vis, hvorfor forskerne nu tror, at de kan bruge deres nye viden til at vise, hvordan sygdommene kan i fremtiden kan bekæmpes.

Læs også: Pas på: Dit blodsukker kan være en tikkende bombe

Ved at undersøge medlemmer af Fore-stammen, som de vidste, havde været udsat for smitte af sygdommen Kuru, men som altså havde overlevet og ikke var blevet inficeret, fandt de frem til et særligt gen, der er muteret gennem tiden hos visse af medlemmerne af stammen.

- Det er et slående eksempel på Darwinistisk evolution iblandt mennesker. Epidemien af prionsygdomme munder ud i en singulær genetisk forandring, som har givet fuldkommen beskyttelse mod forskellige fatale demenssygdomme, siger John Collinge, der er en af forskerne bag studiet, der er tilknyttet University College London.

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: