Kanonslag affyret under demonstrationer: Men politiet takker for god ro og orden

Der var gang i gaderne i dag i Haderslev, hvor mere end 200 mennesker deltog i demonstrationer enten for eller imod islamisme.

Den ene, en anti-islam-demonstration var arrangeret af partiet Stop Islamiseringen Af Danmark (SIAD). Her deltog cirka 20 mennesker.

I moddemonstrationen mod fremmedhad, der var arrangeret af lokale folk, deltog op mod 200, melder Sydjylllands politi.

Demonstrationerne var planlagt, så de ikke støtte på hinanden undervejs. Alligevel blev der affyret tre kanonslag og en røggranat henholdsvis i sidegaderne til optogene og bag ved en af demonstrationerne.

- Der blev undervejs fra nogle sidegader kastet et par kanonslag og en røgbombe ind på SIADs rute. De medførte ingen skader, skriver politiet i en pressemeddelse.

Trods balladen, takker Syd- og Sønderjyllands Politi deltagerne i demonstrationen for den positive afvikling.

Dagens Gossip