Kantineleder fyret: Gav mad til børn uden penge

Della Curry fra Aurora i Colerado er nu arbejdsløs. Hun blev fyret fra sit job i en kantine på en skole.

Fyringsgrunden var, at hun gav mad til elever, som ikke havde penge. Det skriver CBS Local.

- Jeg havde et førsteklassesbarn foran mig, som græd, fordi hun ikke havde nok penge til frokost. Ja, jeg gav hende frokost, siger Della Curry.

I skoledistriktet er reglen, at børn, som ikke har penge nok med til frokost, får en skive ost på en hamburgerbolle og en lille mælk. Men det er ikke mad nok ifølge Della Curry, som mange gange betalte for frokosten af egen lomme.

- Jeg må medgive at jeg brød loven. Loven bør ændres, siger hun.

Læs også: Josephine blev fyret fra McDonald's: Glemte at tilbyde kunde Chili Cheese Tops

Problemet er ifølge hende, at - selvom nogle elever kan fritages for betaling, hvis deres forældres indkomst - så er grænsen for høj.

- Børn, hvis forældre tjener for meget til at børnene får gratis frokost, har mange gange ikke penge nok til at spise, siger hun.

En af forældrene, hvis barn blev hjulpet af Della Curry en dag, hvor han havde glemt sine frokostpenge, forsvarer hendes gerning.

- Gør noget andet end at fyre hende. Hun prøver at hjælpe, siger Darnell Hill.

Selv er hun med på, at skolen bare fulgte reglerne, da den fyrede hende. Hun håber dog, at hendes historie kan føre til ændringer i reglerne.

- Hvis det krævede en fyring af mig, at vi kan få ændret det, er det fint med mig, siger hun.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip