Kanye West efterforskes for røveriforsøg

Politiet i Los Angeles har indledt en efterforskning af et voldsomt sammenstød, Kanye West havde med en fotograf i fredags. Rapperen er officielt under mistanke for røveriforsøg. Episoden fandt sted uden for Los Angeles’ internationale lufthavn.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Her er West filmet, mens han vælter fotografen omkuld i et forsøg på at tage hans videokamera.

SE VIDEOEN: Her overfalder Kanye West fotograf

Manden måtte bagefter behandles af lufthavnens samaritter og blev kørt på skadestuen. En repræsentant for ordensmagten bekræfter, at efterforskningen er i gang:

»Der blev optaget rapport og nu afhører vi en række vidner«, oplyser politiassistent Belinda L. Nettles. Ifølge en af de tilstedeværende, avisen Los Angeles Times har talt med, eskalerede situationen, da fotografen henvendte sig til hiphop-stjernen:

»Han sagde ét eller andet, som West tydeligvis blev fornærmet over«, forklarer Samir Chantre. Efter ordvekslingen løb West angiveligt efter fotografen. Så sent som i maj var rapperen ved at komme i klammeri med en gruppe paparazzi, som tog billeder af ham, da han gik ind i et gadeskilt. West forsøgte at skjule sit ansigt og så derfor ikke skiltet, hvilket han bebrejdede fotograferne.

Dagens Gossip

Dagens TV