Kanye West møder drillepind på TV

Skrevet af Aller

09/10/2013
En af Kanye Wests uvenner har inviteret rapperen i TV-studiet og fået ja. West er i aften gæst hos talkshowværten Jimmy Kimmel. De to mænd har bekriget hinanden verbalt siden West i september kommenterede Kimmel på Twitter. Anledningen var, at komikeren gjorde sig lystig over Wests udtalelse om, at han er verdens største rockstjerne. Bemærkningen faldt i et interview med BBCog Kimmel ville ikke lade den selvbevidste hiphop-stjerne dø i synden så at sige. Han lavede en sketch ud af Wests samtale med BBC-journalisten Zane Lowe og derefter buldrede fejden løs. Komikeren har hovedsagligt brugt sit talkshow »Jimmy Kimmel Live!« som platform og vil nu give sin modpart chancen for at komme til orde. Kimmel har dog fastslået, at han ikke har til hensigt at imødekomme Wests anmodning om en undskyldning for åben skærm. Netop som rapperen skal på TV, har hans kæreste Kim Kardashians forældre Kris og Bruce Jenner i øvrigt bekræftet, at de er gået fra hinanden. De fastslog i en udtalelse i går, at de lever hver for sig, men »er lykkeligere på denne måde«. Wests svigerforældre har været gift i 22 år og har ingen aktuelle planer om at blive skilt. »Selv om vi er separeret, vil vi altid have stor kærlighed og respekt for hinanden. Vi vil fortsat være hinandens bedste venner og vores familie vil altid have førsteprioritet i vores liv«, hedder det.

Dagens topnyheder