Kanye West undgår voldssag

Skrevet af Aller

03/02/2014
Hiphop-stjernen bragte sig i politiets søgelys efter et sammenstød med en teenager, som skal have udtalt sig grimt om Wests forlovede Kim Kardashian. Episoden fandt sted uden for et lægehus i Los Angeles den 13. januar, hvor en rasende West angivligt daskede til den unge mand. Denne meldte hændelsen til politiet, der indledte en efterforskning, men nu er sagen henlagt.Teenageren udeblev nemlig fornylig fra en aftalt afhøring hos statsadvokaten i Beverly Hills. De to mænd havde da allerede indgået et forlig, der efter sigende indbringer teenageren en kvart million dollars, næsten 1,4 millioner kroner. Til gengæld frafalder han anmeldelsen. Dertil kommer, at statadvokaten ikke skønner, at der er beviser til en domfældelse, så West slipper nu med forskrækkelsen. Ifølge sagsakter, avisen New York Daily News er kommet i besiddelse af, påpeger anklagemyndigheden også, at ingen af parterne led overlast. »Offerets advokat oplyser, at hans klient ikke længere ønsker en straffesag og han nægter tillige at tale med en medarbejder fra statsadvokatens kontor«, hedder det videre.

Dagens topnyheder