Kaos på motorvej ved Vejle i nat

En uopmærksom bilist, en 22-årig mand fra Horsens var i nat ved 0.20-tiden årsagen til et færdselsuheld på motorvejen ved Skærup, syd for Vejle. Motorvejen har været spærret indtil kort før klokken 5 i morges.

Manden kom kørende i første vognbane i nordgående retning, da han ramte vejafspærringer på strækningen, hvor der er vejarbejde. Herefter ramte manden en bilist i anden vognbane - en 36-årig kvinde fra Vejle og hun blev skubbet videre over i det sydgående spor, hvor hun blev ramt af en tredje bil, som blev ført af en 39-årig mand fra Grenå.

- Ingen kom til skade, men der lå blandt andet vragdele og olie på en strækning på 500 meter, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til Dagens.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Motorvejen var spærret natten igennem, mens der blev ryddet op. Først klokken 4.45 blev motorvejen genåbnet.

- Men første vognbane i nordgående retning er fortsat spærret, da der stikker noget autoværn ud på vejbanen, siger Hans Hoffensetz.

Vejdirektoratet stiller klokken 6, hvor autoværnet skal repareres.

Dagens Gossip