Kaos på tirsdag: Snestorm rammer hele landet - op til 20 centimeter sne

Tirsdag kan danskerne godt forberede på en dag med snestorm og snefygning, skriver Ritzau.

Det er DMI, der mener at snestormen rammer landet tirsdag. Der vil falde mellem 10 til 20 centimeter sne og så får vi en frisk vind til kuling.

- Det bliver måske endda kaos-agtige tilstande med hensyn til trafikken, lyder det fra Henning Gisselø, vagtchef hos DMI.

Sneen begynder allerede at bevæge op over landet natten til mandag. Her vil der falde omkring 5 centimeter sne.

Temperaturerne vil både søndag, mandag og tirsdag ligge på omkring frysepunktet om dagen og et par minusgrader om natten. Men termometeret snyder:

- Vi får ikke den her strenge kulde, da det blæser så kraftigt. Men det kan alligevel føles som 10-15 graders frost, fortæller Henning Gisselø.

Når snestormen er løjet af, ser vejret mere fredeligt ud. Der vil kun falde enkelte snedrys, vinden aftager, men kulden tager til om natten. Her vil temperaturen falde til mellem 8 og 10 graders frost.

Dagens Gossip

Dagens TV