Kaosbilist bringer 26-årig i livsfare

»Den 26-årige holder som bil et for rødt lys og skal ud på Øster Allé, der er en rimelig befærdet vej i Aalborg, og vogn tre i den række er en patruljevogn. Politiet har set det hele, så vi er meget sikre i vores sag,« beretter vagtchef ved Nordjyllands Politi Henrik Bech.

»Da det bliver grønt kører han frem og bliver ramt af en bil ad Øster Allé, der netop har kørt over for rødt lys. Den brager lige ind i siden på ham,« tilføjer vagtchefen.

Politiet måtte efterfølgende knuse en rude i den 22-åriges bil for at forhindre ham i at forsøge at flygte fra stedet.

»Mens én af betjente yder førstehjælp, smadrer en anden ruden til hans bil for at få ham anholdt. Den 22-årige forsøgte at flygte fra stedet,« fortæller Henrik Bech.

Den anholdte, der ikke kom alvorligt til skade, var påvirket af spiritus og ventes at blive fremstillet i et grundlovsforhør lørdag formiddag.

Dagens Gossip