Karakterbonus til studerende sår tvivl om deres evner

Flere politiske partier kræver et opgør med den karakterbonus, der belønner unge for at læse hurtigt videre - den såkaldte kvikbonus. Kravet bakkes op af universitetsrektorerne og gymnasielærerne.

Det er også en god idé, hvis man spørger Palle Rasmussen, der er professor i uddannelsesvidenskab på Aalborg Universitet.

- Man bør afskaffe kvikbonussen for unge, der hurtigt søger videre på de videregående uddannelser. Fordi den skaber tvivl om, hvilke studerende der er de dygtigste, siger han.

Karakterbonussen betyder, at unge kan gange deres gennemsnit fra ungdomsuddannelserne med 1,08, hvis de søger en videregående uddannelse inden for to år.

Men ordningen har reelt været uden virkning, forklarer Palle Rasmussen.

- Bonussen har ikke haft indflydelse på antallet af unge, der søger hurtigt videre. Det gør de fleste allerede i forvejen, siger han.

- Bonussen blev indført i en periode med meget hysteri omkring, at man skulle lynhurtigt i gang med en videregående uddannelse, men den har aldrig været et godt instrument.

Bonussen blev indført i 2009. Tanken bag ordningen var, at unge hurtigt skulle i gang med en uddannelse. Ordningen skulle afholde dem fra at tage for mange sabbatår.

Mens ordningen ifølge Palle Rasmussen ikke har virket efter hensigten, så har den givet nogle negative bivirkninger blandt de unge.

- At karaktergennemsnittet betyder så meget for optaget, lægger et pres på de unge. Men kvikbonussen understreger det pres og gør det absurd, fordi man nu kan score et gennemsnit, der ligger højere end den højeste karakter på skalaen, siger han.

Palle Rasmussen efterlyser, at hele optagelsesprocessen bliver revideret. Fremover bør der fokuseres mere på de studerendes individuelle motivation, mener han.

- Man bør bruge optagelsessamtaler noget mere. Det kan ikke erstatte karakterkravene, men supplere dem. Og man kan bruge kvote 2-optagelsesordningen mere, så man tager højde for unges studierelevante erfaringer.

/ritzau/

Dagens Gossip