Karakterer gavner kun få elever

»Det giver måske lidt flere nerver på, for man vil jo gerne gøre det godt. Jeg vil helst undgå karakterer, men jeg ved egentlig ikke, om det kommer til at gøre den store forskel,« siger Rasmus.

Han er nemlig allerede vænnet til, at lærerne bedømmer ham i test, prøver og opgaver. Nogle gange med et tal eller et bogstav – bare ikke fra den officielle karakterskala.

»Jeg får mere ud af det, når læreren uddyber det og siger, hvad jeg er god og dårlig til i et fag. Så kan jeg for eksempel få at vide, om kommaerne var rigtige, eller der var for mange stavefejl,« fortæller han.

Lillebror Lukas Fjord Moesgaard går endnu kun i 3. klasse, så der går nogle år, før han skal bedømmes med en karakter. Men hvis det står til de Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti, skal eleverne i 4. klasse fremover have standpunktskarakterer i alle fag, og så skal Lukas også have karakterer. »Jeg tror, det vil være rimeligt sjovt i starten, men hvis man får at vide, at man får minus 02 eller 00, så tror jeg, at man hurtigt vil holde op med at synes, at det er sjovt. Så får man ikke lyst til at lave noget,« mener Lukas.

Han foretrækker en god snak med lærerne.

»Det gode ved lærerne i dag er, at de sætter sig ned og snakker med os om, hvad vi kan, og hvordan vi skal gøre det bedre. Det kan man godt bruge til noget. Hvis vi får karakterer, kan der godt blive lidt konkurrence ... eller hån på en måde,« siger Lukas.

På privatskoler er det ikke usædvanligt med karaktergivning fra 3. eller 4. klasse, mens eleverne i folkeskolen venter til 8. klasse. Men sidste år viste en rundspørge i Berlingske, at 56 procent af de deltagende skoleledere foretrækker karakterer før 8. klasse. Flest skoleledere pegede på 7. klasse, hvor et samlet udskolingsforløb begynder på de fleste skoler.

Tidligere karakterer finder ikke opbakning i forskningen. Slet ikke fra 4. klasse.

»Det ville være forfærdeligt,« siger ph.d. og videncenterleder Tanja Miller fra University College Nordjylland.

»Karakterer er ikke et problem for dem med gode karakterer, men for eleverne i midten og i bunden er det svært. Karakterer opfattes som en objektiv dom. De blokerer for læreprocesserne og danner en jernmur foran alle lærerens forklaringer på, hvorfor eleven har fået den pågældende karakter, og hvad eleven kan gøre for at blive bedre. Selv om eleverne får gode forklaringer side op og side ned, lytter og læser de ikke efter, fordi karakteren fylder så meget,« siger Tanja Milner, der har forsket i gymnasieelevers karakterer.

Ph.d., cand.phil. i pædagogik Karen Andreasen fra Aalborg Universitet har forsket i de ældste folkeskoleelever og karakterer, og det giver heller ikke grundlag for tidligere karaktergivning.

»Hvis formålet er at støtte elevernes læring, er der ikke belæg for, at karakterer virker positivt. For elever, der har faglige udfordringer, vil det få en negativ betydning. I forvejen er der mange former for test og evalueringer, som lærerne bruger til at følge elevernes faglige niveau, og derfor forstår jeg ikke behovet for at give karakterer tidligere,« siger hun.

Sidste år viste en svensk undersøgelse fra Högskolan Kristianstad således, at kun de allerbedst præsterende elever – seks procent af hele elevgruppen – blev påvirket positivt af karakterer. Undersøgelsen omhandlede 7.000 svenske skoleelever, hvor halvdelen fik karakterer i 6. klasse.

Fra efteråret 2012 fremrykkede Rigsdagen i Sverige karaktererne til 6. klasse. Med til at begrunde beslutningen var et opsigtsvækkende resultat af en anden svensk undersøgelse, der viste, at ressourcesvage børn tidligere havde haft mest gavn af tidlig karaktergivning.

Undersøgelsen så på konsekvenserne af, at man i slutningen af 1970erne droppede karakterer til de yngre svenske børn. Tendensen var, at børn af ressourcesvage forældre, som havde fået karakterer tidligt, i højere grad gennemførte gymnasiet.

Det kan skyldes, at ressourcesvage elever nemt blev ramt af lærerens fordomme i en skole, der sorterede eleverne, mener Tanja Miller.

»De fordomme, som lærerne dengang havde om elever fra socialt dårlige hjem, blokerede så meget, at lærerne ofte slet ikke så elevernes evner. Derfor opfattede man dengang eksamenskarakterer som en retssikkerhed for især de vanskeligt stillede elever,« siger hun.

Det har ikke været let for politikerne at finde et passende ståsted i karakterdebatten. I 2010 spillede VK-regeringen ud med et forslag om, at eleverne skulle have karakterer senest i 6. klasse.

I sommeren 2011 mente de Konservative, at eleverne allerede skulle have karakterer i 1. klasse, men i sommeren 2012 ville K kun være med til at rykke karaktererne et enkelt år frem til 7. klasse.

»Børn i indskolingen og på mellemtrinnet har ikke brug for karakterer,« som daværende børne-og undervisningsordfører Mai Henriksen (K) sagde til Berlingske.

Nu er partiet så havnet på et forslag om karakterer i 4. klasse.

»Vi vil have klare præcise mål og krav om, at man skal nå karakteren 02 i dansk og matematik efter 9. klasse. Det er også for at hjælpe den elev, der har det svært. Det er katastrofalt, at man kan gå ti år i den danske folkeskole og komme ud med evner på 4.-5. klasses niveau. Hvis de får standpunktskarakterer tidligere, kan lærerne og lederne opdage, når en elev ikke har lært nok,« forklarer Vivi Kier (K), der er fungerende uddannelsesordfører.

»Forslaget er ikke et ultimativt krav. Jeg er villig til at gå på kompromis i en forhandling,« tilføjer hun.

For Lukas Fjord Moesgaard i 3. klasse er der i dag tilstrækkeligt med tilbagemeldinger om, hvad han kan – og især hvad han ikke er så god til – når klassen for eksempel har haft test.

»Jeg kan godt lide det, når det går godt. Men når det ikke går godt, er det ikke så sjovt. Stavning har ikke været så godt. Jeg tror, at jeg havde ligget på 00 eller 02, hvis jeg skulle have karakterer i det, og det er glad for, at jeg ikke har fået. Jeg er meget bedre til læsning. Det er fedt, at det ikke er begge ting i dansk, jeg stinker til, men at der er én ting, jeg er god til,« mener Lukas.

Dagens Gossip