En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at to ud af tre elever klarer sig bedre i gymnasiet end i folkeskolen. Det skriver Politiken mandag.
Dermed viser det sig altså, at mange elever med lave karakterer i folkeskolen alligevel formår at forlade gymnasiet med et pænt eksamensbevis.
Men kigger man på det samlede billede er undersøgelsen ikke relevant. Det mener Alex Ahrendtsen, der er undervisningsordfører i Dansk Folkeparti.
- Jeg synes egentlig, at undersøgelsen er lidt uinteressant i forhold til den samlede diskussion, der handler om, at der er for mange, der vælger gymnasiet og for få, der tager en erhvervsuddannelse, siger han til Ritzau og tilføjer:
- For os handler det om, at vi skal have flere til at tage en erhvervsuddannelse og eventuelt en erhvervsuddannelse med gymnasial supplering. Det er det, der bliver brug for fremover.
Samtlige partier i blå blok ønsker at indføre et adgangskrav til landets gymnasier. I kraft af det nuværende borgerlige flertal kan det dermed tyde på, at et karakterkrav i fremtiden vil blive en realitet.
For at kunne søge ind på landets gymnasier ønsker Venstre og Konservative et karakterkrav på 4 i gennemsnit af folkeskolens afgangseksamen. Dansk Folkeparti vil have et krav på 6, mens Liberal Alliance ønsker et karakterkrav på 7.
Alex Ahrendtsen fastslår, at karakterkravet skal være med til at forebygge, at alt for mange unge ender i arbejdsløshed. Samtidig med at det altså skal styrke landets erhvervsuddannelser.
- Der er alt for mange, som tager humanistiske uddannelser på universitetet og dermed går direkte ud i arbejdsløshed. Og det kan ikke nytte noget, når vi samtidig ved, at der vil blive mangel på folk med erhvervsuddannelser i de kommende år, siger han.
/ritzau/
