Karakterkrav på erhvervsskoler vil afskære tusindvis fra uddannelse

Tusindvis af unge, der i dag bliver uddannet på erhvervsskolerne, vil nemlig blive afskåret fra den uddannelsesvej, hvis adgangskravet om at have bestået dansk og matematik i folkeskolen – hvilket igennem længere tid har været diskuteret af politikere og fagfolk – bliver en realitet.

Det fastslår en analyse, udarbejdet af tænketanken Kraka som indspark til den igangværende debat og kommende reform af erhvervsuddannelserne, som regeringen skal præsentere i løbet af efteråret.

Ifølge analysen havde hver femte af de unge, der forrige år afsluttede en erhvervsuddannelse, ikke bestået afgangsprøverne i dansk og matematik i hverken 9. eller 10. klasse, hvilket svarer til omtrent 2.600 unge. Samtidig har Kraka set på den årgang, der i 2002 afsluttede 9. klasse uden at bestå de to fag – og ni år efter har knap halvdelen af dem, 45 procent, gennemført en erhvervsuddannelse.

Krakas forskningschef, Esben Anton Schultz, mener, at politikerne derfor bør overveje, om det er vejen at gå.

»Faktum er, at man med dette adgangskrav, som ved første øjekast kan virke fornuftigt, fremover risikerer at afskære alle de unge, som det i dag viser sig godt at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, selvom de ikke bestod alle folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik,« siger han.

Venstre står dog fast på et fremtidigt karakterkrav som adgangsbillet til erhvervsskolerne, fastslår partiets uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen (V):

»Vi bliver nødt til at stille nogle krav til både matematik og danskkundskaber, så de dels kan følge med i uddannelsen og dels kan honorere de krav, som fremtidens arbejdsmarked stiller. Karakteren 02 er en realistisk forventning til unge, der afslutter folkeskolen, men målet er ikke at efterlade nogen på perronen,« siger han og peger på, at de unge, der ikke består i 9. klasse, kan få pudset kompetencer og motivation af på eksempelvis efterskoler, voksenuddannelseskurser eller produktionsskoler.

Hos Socialdemokraterne er Ane Halsboe-Jørgensen (S), ordfører for ungdoms- og erhvervsuddannelser, enig i, at et adgangskrav er relevant, men hun vil endnu ikke lægge sig fast på en præcis udformning.

»Vi må sikre et uddannelsesmiljø med høj kvalitet og fokus, og det er lettere, hvis de, der sidder der, har de nødvendige kompetencer. Der behøver dog ikke at være ensidigt fokus på karakterer, vi skal måske se lidt bredere, fordi vi også kender til unge, der hutler sig gennem folkeskolen, men egentlig har kompetencerne, hvis de finder motivationen frem,« siger hun.

I Enhedslisten glæder uddannelsesordfører Rosa Lund (Ø) sig over Krakas konklusioner.

»Det bekræfter pointen om, at det ikke er dansk og matematik i folkeskolen, der afgør, om man kan blive en dygtig håndværker eller SOSU-assistent. Vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft, og så er det sidste, vi skal gøre, at lukke dørene for erhvervsuddannelserne,« siger hun.

Også formanden for Erhvervsuddannelsernes Elevorganisation, Morten Ryom, er bekymret ved udsigten til karakterkrav, for i hans optik kan forudsætningerne for at klare sig godt på erhvervsskolerne ikke stilles op »så firkantet og akademisk«.

For nylig præsenterede Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Hovedorganisationen LO et fælles udspil til erhvervsskolereformen. De ønsker også et krav om beståede dansk- og matematikprøver, og direktør i DA Henrik Bach Mortensen kalder Krakas analyse for en »skrivebordsøvelse«.

For det første tager den ikke højde for, at et kommende karakterkrav vil øge de unges incitament, så flere yder en ekstra indsats i folkeskolen. Og for det andet adresserer analysen ikke det problem, at niveauet på erhvervsskolerne i dag er for lavt.

»Endnu flere skal søge ind på erhvervsuddannelserne, og endnu flere skal bestå, men det lave niveau skræmmer rigtig mange væk. Den eneste måde at redde erhvervsuddannelserne på er at gøre dem mere attraktive, og så skal de ikke længere være et sted, hvor kommunen kan sende alle hen, hvis de ikke kan finde på noget andet,« siger han.

LO-sekretær Ejner K. Holst peger på, at de svage elever – som vil blive sorteret fra ved et fremtidigt karakterkrav – i dag er medvirkende til det tårnhøje frafald på erhvervsuddannelserne.

»Det kan godt være, at vi kan få dem slæbt igennem, men vi risikerer, at de skaber et dobbelt frafald. Enten at de selv ikke kan og falder fra, eller at der sidder andre, der gerne vil have mere fart på, og som falder fra, fordi det bliver for kedeligt,« siger han.

Krakas forskningschef, Esben Anton Schultz, erkender, at frafaldet på erhvervsskolerne er større blandt unge, der ikke har bestået grundskolen i dansk og matematik – men det er ikke overraskende i hans optik, og i et samfundsøkonomisk perspektiv kan det godt betale sig ikke at udelukke dem.

»Det kan godt være, at halvdelen af denne gruppe ryger ud igen, og vi så har brugt ressourcer på dem, men hvis halvdelen kommer igennem, så bidrager det til, at de får et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet, og det er godt for den enkelte, men også for samfundsøkonomien,« siger han.

Dagens Gossip