Hvis et adgangskrav på 4 til gymnasiet bliver til virkelighed, vil 50 procent af børnene fra ufaglærte hjem ikke kunne komme i gymnasiet.
Det viser en ny analyse fra Den Sociale Kapitalfond, der bygger på registerdata fra Danmarks Statistik, skriver Politiken tirsdag.
Karakterkravet er centralt i regeringens udspil til en gymnasiereform, der forhandles om i disse dage.
- Hvis politikerne indfører kravet, skal de gøre det med bevidstheden om, at børn af ufaglærte forældre har sværere ved at honorere kravet end andre, siger Kristian Jakobsen til Politiken.
Kristian Jakobsen er analysechef i Den Sociale Kapitalfond, der får midler fra blandt andet Tryg Fonden.
Annette Lind, undervisningsordfører for Socialdemokraterne, er enig og ønsker karakterkravet 02.
- Nogle af de unge, der udelukkes ved et 4-tal, er de første i familien til at få en studenterhue. Dem vil vi ikke sortere fra. Vi vil ikke have et A- og et B-Danmark, siger hun til Politiken.
Undervisningsministeren ønsker ikke at kommentere analysen under de igangværende forhandlinger.
Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, erkender, at der er "en stor udfordring med at bryde den negative sociale arv".
- Vi skal ikke slække på de faglige krav til en boglig uddannelse. Når vi samtidig ved, at op mod halvdelen af de elever, der starter på gymnasiet med under 4, falder fra og dermed får et unødigt nederlag, er det mest ærligt at være præcise på, hvad der kræves af faglige forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelse, skriver hun til Politiken.
Forhandlingerne om gymnasiereformen er skemasat til midten af maj, og alle partier er stadig med.
/ritzau/
