Kardashian sætter millionvilla til salg

Skrevet af admin

10/01/2014

Dagens topnyheder

Står du om mangler et nyt hus, har du nu chancen for at købe et vaskeægte reality-hus.

Realitystjernen Khloé Kardashian og hendes eksmand Lamar Odom har nemlig sat deres million-villa til salg for 5,5 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 30 millioner danske kroner. Det skriver ABC News.

Stjernen fra realityserien "Keeping Up with the Kardashians" og hendes mand Lamar Odom, som er professionel baseball-spiller, blev skilt i december efter fire års ægteskab. Efterfølgende har rygter om både utroskab og stofmisbrug svirret omkring det tidligere par.

Rygter der efterfølgende fik Khloé Kardashian til at skrive på Twitter:

- Det her er i sig selv hjerteknusende og tortur for min sjæl. Please, jeg har ikke brug for ekstra rygter og pis lige nu.

Parret købte det næsten 800 kvadratmeter store hus tilbage i 2009, lige inden de blev gift. Dengang kostede huset 3,95 millioner dollar, som i danske kroner svarer til næsten 22 millioner.

Huset, der rummer syv soveværelser og hele ni badeværelser, har af og til været vist i parrets egen reality-serie "Khloé & Lamar". Her afsløres det også, at huset har en biograf, swimmingpool, spa og udendørs køkken. 

Khloé Kardashian er bedst kendt for sin medvirken i serien "Keeping Up with the Kardashians".

Newspaq