Kardashian: Vi er stadig en familie

Du kan godt ånde lettet op.

For selv om Bruce og Kris Jenner for nylig annoncerede, at de har valgt at lade sig separere efter 22 års ægteskab, så skal der ikke herske tvivl om, at de skam stadig er en samlet familie. Det fortæller deres fælles datter, Kylie Jenner, til E! News under filmfestivalen All Sports Film Festival i Los Angeles i mandags.

- Jeg er så glad på hans vegne. Jeg tog med blot for at vise min støtte, og jeg er virkelig spændt. Vi er alle glade, vi er alle stadig en familie, fortalte Kylie Jenner, der sammen med Kris og de to søskende, Kendall og Brandon, altså var dukket op til festivalen for at overvære overrækkelsen af den særlige Legendary Athlete Award til sin far Bruce Jenner. Han er nemlig tidligere olympisk guldmedaljevinder i tikamp i 1976.

Det solide sammenhold var også til fuldt skue, da matriarken Kris Jenner, der tidligere bar efternavnet Kardashian, overrakte prisen til ægtemanden.

- Vi er beærede over at være her i aften for at præsentere festivalens Legendary Athlete Award til min bedste ven og Kendalls far, Bruce Jenner, fortalte hun fra scenekanten.

Kris Jenner har tidligere udtalt, at hun hellere vil have Bruce Jenner i sit liv som ven end overhovedet ikke at have ham i sit liv.

Newspaq

Dagens Gossip