Karzai vil udsætte sikkerhedspagt med USA

Skrevet af admin

23/11/2013

Dagens topnyheder

Afghanistans præsident, Hamid Karzai, vil råde klanledere til at udsætte en sikkerhedspagt med USA til efter valget i april.

Det vil han sige ved afslutningen klanmødet, der kendes som loya jirga, siger Karzais talsmand.

Det er de knotne over i USA.

Den amerikanske regering har gentagne gange ladet forstå, at den ikke kan vente så længe. Sikkerhedspagten må være på plads senest inden udgangen af året.

- På sidstedagen af loya jirga vil præsidenten i sin tale helt detaljeret forklare, hvorfor han ønsker, at dette dokument skal underskrives efter valget, siger talsmanden.

Sikkerhedspagten har overskygget andre emner på klanmødet, der slutter søndag.

Det ventes, at de magtfulde klaner vil støtte Karzais ønske.

USA og Nato trækker i løbet af 2014 de sidste kampstyrker ud af Afghanistan, og sikkerhedspagten er et af de vigtige elementer, der skal træde i stedet.

Den vil gøre det muligt for USA at beholde op mod 15.000 soldater i Afghanistan.

/ritzau/Reuters