Kasper Hjulmand er ny cheftræner i FCN

Skrevet af admin

15/12/2015

Mest læste i dag

FC Nordsjælland ansætter Kasper Hjulmand som ny cheftræner. Dermed er Olafur Kristjansson ikke længere træner for Farum-klubben.

Kasper Hjulmand vender dermed tilbage til klubben, hvor han fejrede sin største succes som træner.

Hjulmand var træneren, der i 2011/12 førte FC Nordsjælland frem til det danske mesterskab.

Siden stod han i spidsen for holdet i Champions League-gruppespillet, inden han skiftede til Bundesligaen og blev træner for Mainz.

Her var succesen knap så stor, og den danske træner blev fyret i klubben i februar 2015 efter bare et halvt år på posten.

Nu er han tilbage i Farum, hvor han skal være en central figur i opbyggelsen af en ny ære i FC Nordsjælland.

Onsdag blev det også en kendsgerning, at FCN overtages af engelske investorer med Tom Vernon i spidsen.

- Jeg har gået og tænkt på, hvad det næste projekt skulle være. Første præmis var, at jeg vil være sammen med min familie.

- Der har været nogle forskellige muligheder. For et stykke tid siden fik jeg så et opkald fra Tom, fortæller Kasper Hjulmand på et pressemøde i Farum.

/ritzau/