Kasper Hjulmands Mainz er færdige i Europa

Skrevet af admin

08/08/2014

Dagens topnyheder

Kasper Hjulmand har fået en skidt start som træner for Mainz.

Den tidligere FC Nordsjælland-træner måtte torsdag se sine spillere ryge ud af kvalifikationen til Europa League til græske Asteras Tripolis.

Tyskerne skulle forsvare en 1-0-føring fra det første opgør i Mainz, og det så længe lovende ud i udekampen.

Selv om Asteras bragte sig i front efter en halv time, så fik Ja-Cheol Koo udlignet før pausen for Mainz.

I anden halvleg scorede argentinske Pablo Mazza to gange for de græske værter. Den sidste scoring fire minutter før slutfløjt sendt Asteras videre til playoff-runden.

Hvem Asteras Tripolis skal møde i playoff-kampene, bliver afgjort fredag, når der er lodtrækning.

/ritzau/