Kasper Kryger ny kommerciel direktør hos SBS Discovery Media

SBS Discovery Media har udnævnt Kasper Kryger som ny kommerciel direktør med ansvar for alle indtægter inden for reklamesalg, distribution og digitale medier. Discovery overtog i april officielt SBS Media, som derved blev en del af ét af verdens største medieselskaber, Discovery Communications International.

- Som samlet enhed er SBS Discovery Media blevet styrket væsentligt over for det kommercielle marked. I en virkelighed, hvor kampen om indtægterne bliver hårdere, er dette af afgørende betydning. Kasper Kryger har været en bærende del af strategiudvikling og implementering i salgsafdelingen de seneste år. Han har således stor erfaring og indgående kendskab til tv-markedet og har dermed de helt rigtige forudsætninger for at sikre, at vi får indfriet det potentiale, der ligger i den nye virksomhed, siger Christian Kemp, Adm. direktør i SBS Discovery Media.

Kasper Kryger kommer fra en stilling som udviklingsdirektør i SBS TV, hvor han sideløbende med opgaverne i salgsafdelingen blandt andet har stået bag den digitale strategi omkring Radio Play og andre digitale projekter.

Kasper Kryger har været hos SBS TV siden 2006 og har en fortid fra blandet andet mediebureauet Carat samt TV3.

Dagens Gossip