Kasper Sternberg blev igen svensk mester

For tredje gang blev den danske landsholdsspiller i bordtennis Kasper Sternberg, 24, kronet som svensk mester.

I lørdagens finale vandt den skånske traditionsklub Eslöv på hjemmebane over Söderhamn med 3-1, nøjagtig som i den første kamp i Söderhamn. Og som i det første opgør vandt Kasper Sternberg over Viktor Brodd i tre sæt (16-14, 12-10, 11-5).

Eslöv har dermed vundet otte af ni seneste SM-finaler og skrevet svensk bordtennishistorie.

– Det er fedt at vinde et mesterskab i en af Europas stærkeste ligaer, men den euforiske følelse var størst de to første gange (2008 og 2009, red.), siger Kasper Sternberg.

– Min kamp i dag var meget tæt, og jeg kunne let være kommet bagud. I første sæt havde han fire sætbolde og i andet sæt to. I tredje sæt var der ingen tvivl.

Kasper Sternberg bliver næste sæson den eneste danske spiller i Champions League.

 

 

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip