Danskere, der modtager dagpenge, vil over de næste mange år løbende få udhulet deres overførselsindkomst, blandt andet fordi dagpengesatsen fra årsskiftet ikke vil blive reguleret i samme tempo som lønudviklingen.
En ny analyse fra a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, viser, at ledige i 2023 kun vil få det, der svarer til 11 måneders dagpenge på et år.
Årsagen er til dels skattereformen fra 2012, hvor det blev besluttet, at dagpengesatsen og andre overførselsindkomster fra 2016 ikke skal reguleres nær så meget i forhold til lønudviklingen.
Den såkaldte mindre-regulering sparer staten for milliarder af kroner frem mod 2023, men går hårdt ud over dagpengemodtagerne, påpeger AK-Samvirkes direktør, Verner Sand Kirk.
- Der er allerede vedtaget beslutninger, som helt automatisk forringer værdien af dagpengene markant. Hvis ikke man fra politisk side tager udgangspunkt i den udvikling, vores nye tal viser, risikerer man at lave langt voldsommere forringelser, end man ønsker, siger han i et nyhedsbrev på organisationens hjemmeside.
Ifølge AK-Samvirkes analyse vil dagpengesatsen mellem 2016 og 2023 få et yderligere efterslæb på 5,2 procent i forhold til lønudviklingen.
I forvejen findes den såkaldte satsregulering, hvor dagpengesatsen reguleres ned med op til 0,3 procent om året i forhold til lønudviklingen.
- I 2023 er konsekvensen af den samlede mindre-regulering, at dagpengesatsen har så stort et efterslæb i forhold til lønudviklingen, at det svarer til en hel måneds dagpenge - knap 18.000 kroner i 2015-prisniveau, står der i analysen.
Mandag kommer Dagpengekommissionen med sine anbefalinger til, hvordan fremtidens dagpengesystem bør skrues sammen.
Selvom den daværende SR-regering understregede, da den nedsatte kommissionen, at et nyt dagpengesystem ikke må være dyrere, er der måske politisk opblødning på vej.
Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, sagde i forbindelse med Folketingets åbning denne måned, at partiet er parat til at bruge flere penge på området.
/ritzau/
