Kastrup til passagerer: Bliv hjemme

Strejken i Københavns Lufthavn får køerne af ventende passagerer til at vokse i en sådan grad, at lufthavnen nu opfordrer passagerer, der skal rejse senere mandag, til at blive hjemme og afvente situationen.

- Vi har simpelthen ikke plads til flere mennesker herude. Så vi opfordrer folk til at blive hjemme og holde sig orienteret om situationen på vores hjemmeside og hos deres flyselskab, siger Lea Sørensen Holm, kommunikationsrådgiver i Københavns Lufthavn.

Security-personalet nedlagde arbejdet tidligt mandag morgen, så det ikke er muligt for passager, der skal rejse til udlandet, at gå gennem sikkerhedstjekket.

Ledende medarbejdere holder sikkerhedstjekket åbent for indenrigsflyvninger.

Personalet strejker ifølge lufthavnen på grund af utilfredshed med den nye vagtplan for vinterhalvåret.

/ritzau/

 

Dagens Gossip