Kat fik klippet poterne af

Det var et barskt syn, der fredag mødte Nicolaj Karlsen, da han holdt ind på en rasteplads på Næstvedvej ved Sorø

I grøften lå en død kat, der havde fået størstedelen af sine forben - inklusiv sine forpoter - klippet af. Det skriver TV2 ØST, der også bringer et billede af katten.

Nicolaj Karlsen er forarget over fundet af katten.

- Jeg syntes det er forkert at lemlæste på den måde og så bare smide den i vejkanten, siger han i 'en henvendelse' til TV2 ØST.

Dagens.dk har siden mandag forsøgt at finde frem til Nicolaj Karlsen. Fortsat uden held.

Episoden er tilsyneladende heller ikke anmeldt til politiet.

- Jeg har godt nok set historien i pressen, men det er ikke noget, vi har været inde over, siger leder af lokalpolitiet i Slagelse, Peter Compen, til Dagens.dk.

Ved du noget? Kontakt Dagens.dk på [email protected].

Dagens Gossip

Dagens TV