Kat flygter 20 minutter efter, den er blevet afleveret til dyreinternat: Den vælger et bedre hjem

Skrevet af Sol Stoffregen

14/02/2015

Dagens topnyheder

Ann Bosche havde det svært ved at skulle give den søde, hjemløse kat fra sig, som hun havde fundet i haven og havde givet navnet Mr. Fancy på grund af sit flotte udseende med en hvid plet på halen. Men den dyreglade kvinde fra Lucedale i Mississippi havde allerede to katte og en hund, og en mand der mente, at det var rigeligt.

Det skriver peoplepets.

Læs også: Han ligner en almindelig pitbull, men vent til han ser sin ejer: Så får du et chok

Så med tungt sind afleverede Ann Mr Fancy, som hun gennem en længere periode havde fodret, givet vand og havde taget sig af, på et dyreinternat i Mississippi. Og afskeden var hård for både Mr Fancy og Ann, som græd hele vejen hjem.

I de næste par dage undrede Ann og hendes mand sig over, at dyreinternatet ikke annoncerede efter en familie til Mr Fancy. Men hvad Ann ikke vidste var, at blot 20 minutter efter, hun var kørt fra internatet, var katten sluppet ud af sit bur og var flygtet.

Læs også: 4 ting, jeg ville ønske, jeg vidste, inden jeg fik hund

En måned senere vågnede Ann op tidligt ved, at hun kunne høre sin mand tale nogen i køkkenet. Og her sad hendes mand med Mr Fancy liggende på fødderne og hyggede.

- Jeg tror, at han havde en skytsengel, der holder øje med ham og ledte ham tilbage til mit hus. Jeg elsker ham så meget, og jeg føler, at det er meningen, at vi skal være sammen. Han hører til her, siger Ann, som har besluttet at beholde Mr Fancy.