Kat overfalder kvinde: Nu er hun blind på det ene øje og arret i ansigtet for livet

Engelske Adele Mills havde gennem en længere periode haft problemer med en fremmed og hidsig kat, der ofte kom forbi hendes have og chikanerede hendes to katte.

Så da hun forleden aften så katten i sin baghave i Royton ved Manchester, besluttede hun sig for at få det uønskede firbenede dyr væk. Det skriver The Mirror.

- Jeg var blevet fortalt, at jeg kunne kaste vand på den, fordi jeg ikke ville skade den. Jeg ville bare have, at den skulle forsvinde fra min have, fordi den er så ubehagelig, forklarer Adele Mills.

Læs ogsåLægerne var målløse, da de så klumpen på denne hund: Sådan ser den ud i dag

Udstyret med en kande vand gik 39-årige Adele udenfor.

- Da jeg lænede mig frem for at kaste vandet hen mod den, sprang den op på toppen af mit hoved. Smerten var forfærdelig, siger Adele. 

Den agressieve kat havde slået klørerne i Adeles hoved og ansigt, og hun var nødt til at kæmpe med katten for at få den til at slippe. Blodet væltede ud, og den forskrækkede kvinde skreg så højt, at hendes kom løbende inde fra huset. 

Med det samme tog Adele på skadestuen for at få tilset sine skader. Katten havde lavet store og dybe flænger i panden og på toppen af hovedet, som vil give Adele permanente ar.

Efterfølgende er der gået infektion i sårene, der har gjort at Adeles ansigt er så hævet, at hun ikke kan se ud af sit ene øje.

Det viser sig, at katten tilhører en nabo, og at de fleste i lokalområdet har været plaget af dyret, fordi den angriber andre katte og sågar hunde.

Adele har kontaktet kattens ejer, men vedkommende ville ikke gøre noget.

- Jeg tror ikke, katten er kastreret, og det kunne være problemet. Den er åbenlyst ikke sikker at have til at gå rundt. Der er nødt til at blive gjort noget for at forhindre dette fra at ske igen. Hvis det var en hund, ville den være blevet aflivet, siger Adele Mills.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip