Kat Von D hæver forlovelsen med Deadmau5

Årsagen til bruddet er den canadiske housemusiker og DJs utroskab, afslørede Von D på Twitter i går: »At bedrage éns elskede er noget at det mest sårende, man kan gøre«, skriver hun og fortsætter: »Jeg hader at indrømme det, men dette forhold er i dén grad slut. Nu er det fremad og opad«.

Parret gik også fra hinanden i november, men fandt hurtigt sammen igen og kort før jul friede Deadmau5. Brylluppet skulle stå i Los Angeles den 10.august, men det er nu aflyst.

Den prisbelønnede musiker med det borgerlige navn Joel Zimmerman blev den seneste i rækken af Kat Von Ds kendte kærester. Den smukke 31-årige tatovør, som er døbt Katherine von Drachenberg, dannede tidligere par med Mötley Crüe-bassisten Nikki Sixx og siden med Sandra Bullocks eksmand Jesse James, som hun også forlovede sig med. Han fik ligeledes løbepas efter seks måneder.

Dagens Gossip