Katastrofe for Tottenham: Bale båret fra banen - frygter langtidsskade

Her klarede holdet skuffende kun 2-2 mod FC Basel i den første af to kvartfinaler i Europa League.

Men langt værre var, at holdets absolutte stjernespiller, waliseren Gareth Bale, måtte bæres fra banen i kampens slutminutter med det, der lignede i slem ankelskade.

Det vil være særdeles kritisk for Tottenham at skulle undvære Gareth Bale på dette tidspunkt af sæsonen, hvor holdet kæmper hårdt for at kvalificere sig til næste års Champions League. 

I øvrigt måtte også Tottenhams Aron Lennon udgå med en skade.

Tottenham var ellers storfavoritter på hjemmebane mod FC Basel.

Men det var schweiziske mandskab gav hjemmeholdet et chok fra kampens begyndelse, da udeholdet satte Tottenham under pres og efter en halv time bragte sig på 1-0 ved Valentin Stocker.

Endnu mere pinligt blev det for hjemmeholdet fire minutter senere. Her kunne FC Basels Fabian Frei fuldstændig umarkeret heade gæsterne i front med 2-0.

Derfor var stemning rundt på tribunerne nær nulpunktet, da ellers udskældte Emmanuel Adebayor  reducerede for hjemmeholdet til 1-2 kort før pausen.

Men før dommerens pausefløjt begik Scott Parker sæsons afbrænder, da han helt fri foran Basels mål sendte bolden forbi fra blot et par meters afstand.

I anden halvleg løftede den tryggede stemning sig dog en smule. Her udlignede indskiftede Gylfi Sigurdsson på et knaldhårdt spark fra kanten af Basels målfelt.

Udeholdet havde stor ære af kampen og pressede Tottenham til at lave masser af fejl og kom samtidig frem til gode scoringschancer på skarpe kontrastød.

Dagens Gossip