Kate Bosworth gift

En skråning med vilde blomster i Montanas bjerge dannede rammen, da Kate Bosworth og hendes 12 år ældre forlovede, instruktøren Michael Polish, giftede sig i weekenden.

De holdt bryllup på det femstjernede feriested Ranch at Rock Creek ved Philipsburg og den idylliske vielse i fri luft fandt sted i overværelse af cirka 60 gæster.

Under vielsen var Bosworth iført en råhvid, stropløs Oscar de la Renta-brudekjole med slæb og skiftede bagefter til en blomsterbroderet tyllsdrøm fra samme designer. Gommen nøjede med et koksgrå habit fra Brooks Brothers.

Bosworth og Polish mødtes i 2011 under indspilningen af »Big Sur«, som han stod bag kameraet på. I august sidste år friede instruktøren og lørdag aften ved solnedgang sagde parret ja til hinanden.

Det er første gang, Bosworth gifter sig. Den 30-årige skuespillerinde dannede tidligere par med sin svenske kollega Alexander Skarsgård, men de gik fra hinanden i sommeren 2011 og kort efter var »Superman Returns«-stjernen kæreste med Polish.

Han var tidligere gift med makeupartisten Jo Strettell, som han har en teenagedatter med.

Dagens Gossip

Dagens TV